Lov omkring personoplysninger og tracking

Hvem er det egentlig der har adgang til at tracke dig når du kører? Hvad er forskellen på en dataansvarlig og en databehandler? Hvad sker der med dine personoplysninger?

Læs med her for at finde ud af hvad datatilsynets lovændring over hvem der har adgang til at tracke din kørsel, betyder for dig

Lov omkring personoplysninger og tracking

Hvem er det egentlig der har adgang til at tracke dig når du kører? Hvad er forskellen på en dataansvarlig og en databehandler? Hvad sker der med dine personoplysninger? Læs med her for at finde ud af hvad datatilsynets lovændring, over hvem der har adgang til at tracke din kørsel, betyder for dig.

Når en virksomhed arbejder med følsomme personoplysninger, som tracking af kørsel samt brugen af biler, er det relevant at vide hvordan persondataloven er afviklet og hvem der har retten til de indsamlede personoplysninger.

Hvis en virksomhed indsamler, registrerer eller videregiver personoplysninger, skal de have en god afklaring over om de er databehandler eller dataansvarlig, da de hver især har regler for, hvordan oplysningerne må benyttes.

Hvad er forskellen på den dataansvarlige og databehandleren
Den dataansvarlige er den person, virksomhed eller offentlige myndighed, hvilken afgør og bestemmer hvad for nogle hjælpemidler og i hvilke formål, personoplysningerne må behandles.

Det betyder at de står som ”ejere” af oplysningerne.

Med det menes der, at der som udgangspunkt kun kan være en dataansvarlig i forbindelse med personoplysningerne. Datatilsynet kan i få tilfælde godkende delt dataansvar.

Det er vigtigt fordi den dataansvarlige

  • Har ansvaret for overholdelsen af persondataloven
  • Har pligt til at anmelde visse behandlinger af personoplysninger til Datatilsynet
  • Er ansvarlig for, at en registreret kan udøve sine rettigheder ift persondataloven, f.eks. indsigtsret og retten til at få berigtiget urigtige oplysninger

Databehandleren er den person, virksomhed eller offentlige myndighed, som på vegne af den dataansvarlige, behandler personoplysningerne. Databehandleren må ikke benytte sig af personoplysningerne ud over det, hvilket den dataansvarlige har defineret.

Læs mere om dataansvarlig og databehandler her,
 hvor du kan finde datatilsynets vejledning.

Når du som forbruger ønsker f.eks. at købe tracking til bilen, skal virksomheden du handler med, have styr på hvordan persondataloven fungerer og samtidig have indholdet stående i handelsbetingelserne. Ved køb og accept af handelsbetingelserne, bliver der automatisk dannet en aftale med virksomheden over hvordan dine data og personoplysninger må behandles. Virksomheden står som databehandler og må ikke bruge dine data hvis de ikke har accept fra dig.

Nemmere sagt er det kun dig som forbruger der har retten til dine data.

Med de nye tiltag i loven skal det fremgå, ved eksempelvis personligt login, at kun brugeren har adgang til oplysningerne. Det er derfor ikke længere muligt at logge ind ved brug af nummerplade, IMEI-nummer eller andre oplysninger der er offentligt tilgængelige, for at se hvor din bil er på vej hen.

Vigtig viden omkring persondataforordningen.
De nyeste regler er trådt i kraft den 25. maj 2018.

  1. Virksomheder skal have en samtykkeerklæring fra privatpersoner for at opbevare deres personlige data. Er der tale om personer under 16 år, er det forældrene, der skal give samtykkeerklæringen.
  2. Privatpersoner kan til enhver tid bede virksomheder om at få slettet personlige oplysninger.
  3. Brud på forordningen kan koste organisationer bøder på op til fire procent af dens årlige globale omsætning eller helt op til 150 millioner kroner.
  4. Virksomheder skal kunne dokumentere, at reglerne overholdes. Dokumentationen skal ligge klar, hvis Datatilsynet kommer forbi.
  5. Der bliver indført en selvanmeldelsespligt. Mister en virksomhed eksempelvis persondata i et hackerangreb, har virksomheden pligt til at anmelde indenfor 72 timer.
    Kilde fra tvmidtvest

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *