Hvad er GPS baseret flådestyring

Flådestyring, også kaldet Fleet management, fortæller at der er tale om styring af en flåde. I dette tilfælde ikke af en skibsflåde, men om en flåde af transportkøretøjer som lastbiler, varevogne eller biler. 

Flådestyring bruges primært af virksomheder til at give et bredt overblik over sin logistiske flåde.

Når man snakker flådestyring, er der tale om flere begreber, heriblandt logistisk overblik, opgavestyring og dokumentation af sin bilflåde. Med avanceret computerteknologi installeret i bilerne er det muligt, via GPS-teknik at spore, samt optimere sin flåde, så den bliver brugt fuldt ud. Teknologien er så udviklet at man i dag, som arbejdsgiver, har muligheden for at følge sine køretøjer via en hjemmeside eller ved en applikation til smartphone og tablets.


Med flådestyring kan man mere end bare se sine køretøjers placering. Computersystemerne der installeres i bilerne, kan både aflæse brændstofs forbrug, hastigheden, antal kørte kilometer, start og stop, mm. Det kan tegne et godt billede af, hvordan chaufførerne kører og om bilerne bliver brugt optimalt. Der kan herefter vurderes hvilke bilers kørsel, der kan optimeres og give en bedre økonomisk fordel for virksomheden.


Med muligheden for at følge sine køretøjer via GPS tracking, medfører det også at man kan monitorere sine chaufførers ruter. Når der ses på benzinforbrug, start, stop og hastighed er det en unik mulighed for at se på sine ansattes færdsel og herefter skære kilometer og brændstofs forbrug ned til et minimum.


Når systemerne er blevet implementerede og køretøjerne er optimerede, vil det være muligt at opnå en optimal ressourceudnyttelse og bedre økonomi. I flere tilfælde vil det også være muligt at reducere i flåden.

Skriv en kommentar


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *